Alt efter behov bliver behandlingen varetaget af én eller flere behandlere, der kan være psykiateren, en sygeplejerske eller en socialrådgiver. Nogle bliver måske også tilbudt et forløb hos en psykoterapeut el. lign., eller en studerende der er ved at færdiggøre sin uddannelse til læge. Alle klinikkens medarbejdere er altid tæt superviseret af psykiateren, som de har nær kontakt til.
Udredningen starter som regel med en forundersøgelse hos et klinikpersonale - en sådan samtale varer ca. 35-40 minutter. Næste to konsultationer er hos en psykiater.
Vi tilbyder samtaleterapi, vejledning, information og medicinsk behandling, i præcis dén kombi der passer til det enkelte menneskes ønsker og behov.
Det er vigtigt med en god afslutning af behandlingen, og i denne fase vil der være fokus på hvordan man resten af livet kan leve så meningsfuldt som muligt uden behandling.
Telefontider
Man. og ons.
kl 17-19
tirs. og tors.
kl 10-12